Stripperkongens pige

Amber Heard med i 'Magic Mike XXL' 
Billede
(© UIP)

Hun er bedst kendt som Johnny Depps forlovede, men nu er skuespillerinden Amber Heard måske på vej til et større gennembrud med en rolle i 'Magic Mike XXL'.

Magic Mike-fortsættelsen har selvfølgelig stadig Channing Tatum i titelrollen, men instruktøren Gregory Jacobs har sat sig for at præsentere begge køn på stripperpodiet, og det er her frk. Heard kommer ind i billedet.

Ifølge The Wrap skal den smukke blondine spille den kvindelige hovedrolle, mens Andie MacDowell og Jada Pinkett Smith også er ombord.

Filmen tager denne gang det afklædte hold (inkl. Alex Pettyfer og Matt Bomer) på road trip ud til forskellige stripkonkurrencer landet over. Turen bliver desværre uden Matthew McConaughey, der ikke kan få plads i sin travle kalender.

Channing Tatum er medforfatter, mens Steven Soderbergh forsat er involveret - denne gang blot som kameramand.

Magic Mike XXL får premiere den 6. august 2015.