Susanne Bier-drama får flere topnavne
Nikolaj Coster-Waldau blev allerede bekræftet som hovedrollen i Susanne Biers næste filmprojekt, 'En chance til', for en måned siden. Nu følger en række andre skuespillere top.
Nikolaj Lie Kaas, der lige nu nyder succes med Kvinden i buret, Ulrich Thomsen, Maria Bonnevie (Reconstruction) og Lykke May Andersen er alle tilføjet til rollelisten.
Coster-Waldau spiller politibetjenten Andreas, mens Thomsen har fået rollen som hans bedste ven og kollega, Simon. Bonnievie skal spille Andreas’ kone Anne, og Lie Kaas er den utilregnelige Tristan.
Topmodellen Lykke May Andersen spillefilmsdebuterer med filmen i en endnu ukendt, men også stor rolle. Der er i øvrigt også blevet plads til veteranerne Kirsten Lehfeldt, Søs Egelind og Bodil Jørgensen.
En chance til får premiere den 4. september næste år.