Svensker i ny Bourne-film

En farlig affære?
Billede
(© En kongelig affære/Nordisk Film)

Alicia Vikander, der fik sit gennembrud med En kongelig affære, skal måske spille den kvindelige hovedrolle i Bourne 5. Det skriver Deadline.

Den 26-årige svensker skal i så fald spille overfor Matt Damon, der vender tilbage til serien i selskab med Paul Greengrass, som iscenesatte The Bourne Supremacy og The Bourne Ultimatum.

Med roller i Anna Karenina og Ex Machina er Vikander efterhånden blevet en sværvægter blandt skandinaviske skuespillere med international succes. En position der yderligere forstærkes med roller i Testament of YouthThe Man from U.N.C.L.E., Adam Jones og The Danish Girl indenfor den nærmeste fremtid.

'Bourne 5' vil dog være karrierens hidtil største rolle, ud fra et kommercielt synspunkt, men den kan måske overgås af en rolle i Assassin's Creed, som også er blandt de potentielle fremtidige titler på skuespillerens cv.

Den femte Bourne-film forventes at få dansk premiere i juli 2016.