Tom Cruise i genindspilning af The Mummy

Opdateret: Skuespilleren er bekræftet
Billede
(© Jack Reacher/Paramount Pictures)

Opdateret: Tom Cuise er bekræftet til at spille med i den nye 'The Mummy'. Filmen har samtdig skiftet amerikansk premieredato til den 9. juni 2017.

------------------------------------

Universal er stadig stålsatte på at genindspille deres klassiske monsterfilm, deriblandt gyseren The Mummy fra 1932. Tom Cruise er ifølge Variety på tale til en hovedrolle.

'The Mummy' blev genindspillet som to eventyrfilm i 1999 og 2001 med Brendan Fraser i hovedrollen. Den nye film lader til at blive en gyser, men det er ikke sikkert, og det er stadig en mulighed, at man går den mere eventyrlige vej.

Filmselskaberne har haft svært ved at genoplive de klassiske monstre med succes, og senest floppede I, Frankenstein i USA, inden den blev pillet af plakaten i biograferne herhjemme.

20th Century Fox forsøger sig også med en ny udgave af den klassiske monsterfortælling, når Victor Frankenstein får premiere den 7. januar.

The Mummy-genindspilningen stiler efter biografpremiere marts 2017.