Tom Hardy vil spille The Punisher
Tom Hardy har i et interview med Collider udtalt, at han drømmer om at spille Marvel-helten The Punisher.
Journalisten spørger ind til de mange superhelte, der potentielt står overfor filmatisering, da Hardy to gange i træk svarer: "Jeg vil have The Punisher!"
Hardy mener dog ikke, han er høj nok til at spille rollen som den brutale Frank Castle. Sammenlignet med Ray Stevenson, der spillede titelkarakteren i Punisher: War Zone, er Hardy måske i den lave ende, men mon ikke personlighed kan kompensere for de sidste centimeter?
Den væsentlige pointe er, at Hardy formentlig ikke er færdig med superhelte-universet efter at have spillet Bane i The Dark Knight Rises og flirtet med rollen som Rick Flag i Suicide Squad.
Da skuespilleren sprang fra DC's superskurkefilm, startede der rygter om, at han ikke brød sig om manuskriptet. Det rygte maner Hardy en gang for alle i jorden, da han ifølge interviewet var knust over at miste rollen pga. skemakonflikter.
Mad Max: Fury Road bliver Hardys næste film, og han senere på året medvirker i Legend samt i The Revenant til næste år.