Trailer til De satans chefer 2
Den første længere trailer til 'De satans chefer 2' er kommet, og selvfølgelig er de tre hovedroller, Jason Sudeikis, Charlie Day og Jason Bateman,tilbage.
Denne gang er det dog ikke deres chefer, de er ude på at tage hævn over, men derimod en skruppelløs finansmand (Christoph Waltz), som snyder dem gevaldigt.
Planen: At kidnappe svindlerens søn (Chris Pine) efter råd fra deres suspekte konsulent Dean ”Motherfucker” Jones (Jamie Foxx).
Bosserne Kevin Spacey og Jennifer Aniston fra den første film er med igen, den ene i fængsel og den anden mere sex-hungrende end nogensinde.
De satans chefer 2 får dansk premiere den 25. december - besøg filmprofilen og brug buzz-o-meteret.