Trailer til Matthew Vaughns 'Kingsman: The Secret Service'
Colin Firth, Michael Caine og Samuel L. Jackson

Instruktøren Matthew Vaughn er bedst kendt for vellykkede drengerøvsfilm som Kick-Ass og X-Men: First Class. Nu er han klar med endnu en hårdtpumpet film til målgruppen.
'The Kingsman: The Secret Service' handler om en ung ballademager (Taron Egerton), der bliver del af en super hemmelig agent-skole for kommende super-agenter.
Colin Firth er talentspejderen, der rekrutterer ham, mens Michael Caine, Samuel L. Jackson og Mark Strong spiller større biroller.
Tegneserieforlægget er skrevet af Mark Millar - den samme mand, der stod bag 'Kick-Ass' og Wanted.
Kingsman: The Secret Service får premiere den 27. november 2014.