Trailer til 'Night Moves'

Jesse Eisenberg og Dakota Fanning leger med dynamit
Billede
(© Angel Film)

Thrilleren 'Night Moves' blev flot modtaget på filmfestivalerne i Toronto og Venedig. Nu er en trailer (med franske undertekster) landet online.

Og nej, der er ikke tale om Arthur Penns 70er-film med Gene Hackman eller 90er-skakfilmen med Christopher Lambert.

I stedet er der tale om en ny spændingsmættet film med Jesse EisenbergDakota Fanning og Peter Sarsgaard. Trioen spiller en gruppe miljøaktivister, der bevæger sig ud hvor de ikke kan bunde, da de planlægger at springe en dæmning i luften.

Instruktøren Kelly Reichardt har tidligere haft succes med de karakterdrevne indie-dramaer 'Old Joy' og 'Wendy and Lucy', der begge vises på dette års CPH PIX-filmfestival.

Night Moves er hendes første plotdrevne-film, og ud fra traileren at dømme er det ikke et dårligt træk fra filmskaberens side.

Du kan se mere til Eisenberg og slænget, når filmen får dansk premiere den 26. juni.