Universal løfter sløret for tre nye animationsfilm

Gru, Grinch og Garth Jennings
Billede
(© Random House)

Universal Pictures kan nu præsentere tre nye animations fordelt over 2016 og 2017.

Garth Jennings, instruktøren bag The Hitchhiker's Guide to the Galaxy og 'Son of Rambow', står i 2016 bag en animeret film, der eftersigende handler om "mod, konkurrence og sang". Vi gætter på en slags X-Factor i dyreverdenen.

Året senere er der premiere på 'Despicable Me 3', nærmere betegnet den 30. juni 2017. Endnu et gensyn med Gru og hans familie er ikke overraskende, da 2'eren har indspillet 935 mio. dollars på verdensplan.

Allerede i 2015 kan man dog se solo-filmen med de populære "Minions".

Endelig skal Dr. Seuss have endnu en filmisk overhaling. Denne gang drejer det sig om en animationsudgave af forfatterens 'How the Grinch Stole Christmas', der i år 2000 blev et stort filmhit, særligt i USA, med Jim Carrey i titelrollen.