Upopulær chef i filmformat

David Brent: The Movie
Billede
(© BBC Films)

Den selvoptagede chef, David Brent, fra tv-serien 'The Office' får sin egen spillefilm med titlen Life on the Road. Nu er det første billede fra optagelserne udkommet.

Ricky Gervais instruerer, skriver og spiller selv hovedrollen i komedien, der følger David Brents liv som kørende sælger, imens han samtidig forsøger at udleve drømmen som rejsende rock-musiker.

Skulle man være i tvivl om karakterens yderst tvivlsomme talent for showbusiness, kan man tage et kig på dette klip fra tv-serien.

Den 54-årige Ricky Gervais har tidligere instrueret spillefilmene The Invention of Lying, 'Cemetery Junction' samt den kommende 'Special Correspondents' med Eric Bana og Vera Farmiga.

Life on the Road ©BBC Films
Life on the Road får dansk biografpremiere den 29. september.