Will Smith erstatter Hugh Jackman
Deadline kan bekræfte, at Will Smith skal spille hovedrollen i det kommende drama 'Collateral Beauty'.
Dermed overtager han fra Hugh Jackman, der måtte springe fra pga. indspilningerne til Wolverine 3.
Will Smith kommer dermed til at spille overfor Rooney Mara og Jason Segel i filmen om et reklamebureau i New York.
Filmens nye skuespiller får efter alt at dømme hovedrollen som en mand, der kæmper med depression efter en tragedie, som har vendt op og ned på hans liv.
Instruktørstolen indtages af Alfonso Gomez-Rejon, der også står bag Sundance-vinderen Me and Earl and the Dying Girl, som får dansk premiere den 1. oktober.
Allan Loeb står for manuskriptet. Han har erfaring med dramaer fra fx Susanne Biers amerikanske film Things We Lost in the Fire og Wall Street: Money Never Sleeps.
'Collateral Beauty' rammer de amerikanske biografer næste år, men afventer dansk premieredato.