Zac Efron får røde badebukser

Skuespilleren skal måske medvirke i Baywatch
Bad Neighbours / Good Universe
(© Bad Neighbours / Good Universe)

Mavemusklerne er tydelige nok, så det er næppe det helt store træningspas, Zac Efron skal igennem, hvis han tilslutter sig filmversionen af 'Baywatch'.

Ifølge The Hollywood Reporter er Efron blevet tilbudt en rolle i filmen, og hvis skuespilleren skriver under på kontrakten, kommer han til at medvirke over for Dwayne Johnson, der indtil nu har været eneste navn på rollelisten.

I så fald vil den skarpskårne High School Musical-stjerne alligevel få konkurrence på den fysiske front.

Manden bag komedierne De satans chefer og Identity Thief, Seth Gordon, skal instruere filmen, der er baseret på 1990ernes populære serie om et hold af attraktive livreddere.

At Paramount hyrer en instruktør med erfaring fra grovkornede komedier, tyder på, at man går efter samme publikum som til 21 Jump Street-filmene, hvor man også opdaterede en ældre serie i humoristiske rammer.

Batwatch-filmen får nemlig en høj R-censur, hvilket er tilladt for børn over 17 år.

Dwayne Johnson kommer til at spille en karakter ikke ulig David Hasselhoffs rutinerede kystlivredder fra serien.

Filmen fokuserer på hans kamp for at stoppe en miljøkatastrofe forsaget af et oliefirma. Efron spiller en yngre mand, som slår sig sammen med den erfarne "Baywatcher" for at afhjælpe problemet.

Baywatch forventes i løbet af 2017.