I thrilleren 'Gravity' er Dr. Ryan Stone er en dygtig medicinsk ingeniør på sin første rummission. Med i rumskibet er den rutinerede astronaut Matt Kowalsky, som har kommandoen over den sidste flyvning, inden han skal pensioneres.
Men på den tilsyneladende ufarlige rumvandring rammer katastrofen, da skibet bliver ødelagt, og Stone og Kowalsky pludseligt befinder sig helt alene.
Kontakten til Jorden bliver afbrudt, og snart går det op for dem, at de ikke er tøjret til andet end hinanden. For hver indånding svinder den smule ilt, der er tilbage - og frygt udvikler sig til panik. Nu må de vægtløse bevæge sig i retning af andre rumstationer med den snert af håb, deres sammenhold kan give.
Hollywood-stjernerne Sandra Bullock (The Blind Side) og George Clooney (Ocean's-filmene) har rollerne som de to uheldige astronauter, der må kæmpe alt, hvad de har lært, for at komme tilbage til Jorden med livet i behold.
Skuespillerne, og især Bullock, der trænede seks måneder for at komme i fysisk form til rollen, leverer krævende præstationer som to meget forskellige mennesker med hver deres personlige bagage fra deres liv på Jorden. Kampen for overlevelse er central for filmens handling, der også kommer ind på mere eksistentielle spørgsmål.
'Gravity' er instrueret af manden bag Children of Men. Filmen modtog 7 Oscars, bl.a. for Bedste instruktør, Bedste originale musik og Bedste klipning.
Brugernes anmeldelser
6,0
1 brugere