'Marnie - Min hemmelige veninde' handler om den unge pige Anna Sasaki, der bor hos sine plejeforældre i Sapporo, Japan. Efter et slemt astma-anfald beslutter plejeforældrene at sende hende på landet henover sommeren.
Her møder hun pigen Marnie, der bor i en stor villa omgærdet af mærkelige begivenheder. Pigerne bliver tætte veninder, og langsomt begynder en gammel historie at få et nyt liv.
'Marnie - Min hemmelige veninde' er én af de sidste film fra Studio Ghibli, før filmselskabet i 2014 meddelte, at man ville sætte filmproduktionen på pause efter den legendariske instruktør og animator, Hayao Miyazaki, gik på pension. Historien er baseret på bogen 'When Marnie Was There' af Joan G. Robinson.
'Marnie - Min hemmelige veninde' er nomineret til en Oscar for Bedste animationsfilm.
Filmen vises på japansk med danske undertekster.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere