Filmen 'Wonder' følger den 10-årige Auggie Pullman, som er født med et deformt ansigt.
Drengen er blevet hjemmeundervist, men skal nu begynde på den lokale privatskole i 5. klasse. Et skridt der hverken er nemt for Auggie eller hans forældre.
Når man ser så anderledes ud, er det nemlig svært at passe ind, og for Auggie bliver det en udfordring at vise den indre skønhed, der i virkeligheden tæller. Samtidig må hans mor, far og søster hver især lære at give slip på deres lille vidunder.
Det rørende drama 'Wonder' er instrueret af manden bag The Perks of Being a Wallflower og er baseret på R.J. Palacios roman af samme navn. På rollelisten ses Jacob Tremblay, der fik sit store gennembrud i Room, mens Julia Roberts og Owen Wilson spiller forældreparret. (copyright: kino.dk)
Brugernes anmeldelser
5,2
11 brugere