Netpirat dømt til at betale 150.000 for 'Sorte kugler'
En ung mand er blevet dømt for ulovlig videredistribution af den danske film
En ung mand i slutningen af 20erne er blevet idømt en bøde på 150.000 kroner.
Det skyldes, at han ulovligt har gjort den danske film Sorte kugler frit tilgængelig på den svenske hjemmeside The Pirate Bay.
Manden er fra Videbæk og blev dømt ved retten i Herning, hvor der var blevet rejst fogedsag mod ham af RettighedsAlliancen, der tidligere var kendt som AntiPiratGruppen.
De 150.000 kroner bliver afleveret til rettighedshaverne til 'Sorte kugler'.
Ud over selve bøden skal den dømte betale sagsomkostningerne på 40.000 kroner.