Johnny Depp får hår og make-up-pris
Det er ingen hemmelighed, at Johnny Depp er glad for make-up. Den 50-årige skuespiller har om nogen gjort de sære maskerede roller til sit kendetegn - især i samarbejde med åndsfællen Tim Burton.
Nu har de mange år foran spejlet resulteret i en stor ære. Depp er nemlig den første skuespiller nogensinde til at modtage The Artisan Award, der uddeles af Make-Up Artists and Hair Stylists Guild.
Prisen uddeles den 15. februar og gives til en kunstner "hvis tætte samarbejde med make-up og hår stylister har resulteret i mange mindeværdige karakterer samt styrket dennes karriere."
Hmm, det kræver vist et kig på hvordan Depp transformeres til to af Depps mest elskede roller, Jack Sparrow og The Mad Hatter (se videoer forneden).
Depp er næste gang biografaktuel som gal videnskabsmand fanget inde i en computer. Filmen hedder Transcendence og får premiere til maj.