De urørlige tættere på genindspilning

Hovedrollerne måske fundet
Billede
(© Quad Productions)

Den franske De urørlige blev en kæmpesucces over hele verden, og nu er Bryan Cranston og Kevin Hart på tale til en amerikansk genindspilning.

Komediedramaet findes allerede i en indisk udgave, og det har altid været et spørgsmål om tid, før Hollywood kastede sig over det umage venskab mellem en kørestolsbunden millionær og en ung mand fra ghettoen.

Hvor langt Bryan Cranston og Kevin Hart er i processen er uvist, og der er endnu ikke fundet en instruktør.

'De urørlige' solgte 644.000 billetter i de danske biografer. Filmen gjorde Omar Sy til en international stjerne med roller i bl.a. Jurassic World og den kommende Inferno.