Marlon Brando
Marlon Brando
Bredt anerkendt som værende en af de bedste skuespillere nogensinde, er Marlon Brando en af de helt store Hollywood-ikoner, og frontløber for den omdiskuterede skuespilsstil ”method acting”.
Brando havde en særdeles hård opvækst og var søn af en alkoholisk mor, og en voldelig – og ofte fraværende – far, som Brando selv beskrev på følgende måde i dokumentaren ’Listen to Me Marlon’: ”Min far var hård. Han var en slagsbror, en mand uden meget kærlighed i sig... Han holdt sig væk hjemmefra. Drak og rendte efter damer overalt i Midtvesten... Han plejede at slå mig, og det var uden nogen god grund”.
Brando begyndte at interessere sig for skuespil i en ung alder, da han imiterede dyrene på sin mors gård for at muntre hende op. Det tog dog flere år, før han besluttede at forfølge skuespillet som karriere.
Efter at være blevet bortvist fra et militært opdragelsesakademi, blev han hjemløs som 18-årig og drog til New York, hvor han arbejdede forskellige jobs, mens han studerede skuespil under sin mentor, Stella Adler. At Brando valgte at studere skuespil, var ikke grundet et specifikt ønske om at være skuespiller. Det skyldtes derimod, at han manglede penge, og at han fandt en gruppe mennesker, der - for første gang i hans liv - accepterede ham.
Under Stella Adler blev Brando oplært i en ny form for skuespil, nemlig ”method acting”. Med oprindelse i Rusland og nytænkeren Konstantin Stanislavskij fik ”method acting” sit amerikanske, og derigennem internationale, gennembrud i 1930’ernes New York, hvor bl.a. teatergruppen, der gik under navnet ”The Group Theatre” lærte det til deres medlemmer.
Brandos karriere tog hurtigt fart, og efter et par mindre teatre-optrædener fik tidens største teaterinstruktør, Elia Kazan, øjnene op for den unge skuespiller med den unikke stil. Kazan tilbød Brando rollen som Stanley Kowalski i et nyt teaterstykke af forfatteren Tennesee Williams ved navn A Streetcar Named Desire, og det skulle vise sig at være en skelsættende beslutning.
Marlon Brando excellerede i rollen som Stanley Kowalski, og publikum og kritikere var betaget af nykommeren, som indtil da havde været ganske ukendt for den brede befolkning. Da ’A Streetcar Named Desire’ ganske få år efter så skulle filmatiseres af selvsamme Elia Kazan, var det også denne gang med Brando i hovedrollen.
Filmen, som markerede hans blot anden optræden på det store lærred efter ’The Men’ (1950), blev en kæmpe succes. Den blev nomineret til hele 12 Oscars, deriblandt en nominering til Brando for Bedste Mandlige Hovedrolle. Hele verden havde nu fået øjnene op for den dengang 27-årige skuespiller.
Marlon Brando blev natten over en Hollywood-sensation og i hans næste tre film blev han hver gag nomineret til en Oscar, og han vandt den eftertragtede guldstatuette for hans rolle som tidligere bokser der blev havnearbejder, Terry Malloy i filmen On the Waterfront. På daværende tidspunkt var han den yngste mandlige skuespiller nogensinde til at vinde prisen som Bedste mandlige hovedrolle!
’On the Waterfront’ markerede dog også et skifte i Brandos popularitet. I næsten to årtier efterfølgende blev han udskældt for at skabe problemer på settet, være useriøs, glemme sin replikker, nægte at samarbejde og møde op helt uforberedt.
Ved starten af 1970’erne lignede det, at Brandos karriere var forbi, og han blev af Hollywood omtalt som værende persona non grata (en uønsket person). Han havde simpelthen vist sig at koste studierne for mange penge ved at sløse med sit arbejde for mange gange.
Brandos karriere fik dog en renæssance i starten af 1970’erne, hvor en ung instruktør ved navn Francis Ford Coppola insisterede på, at den engang så anerkendte skuespiller skulle spille hovedrollen som mafia-bossen Don Vito Corleone i hans film The Godfather (1972).
Filmen blev en kæmpe succes og er i dag anerkendt som værende en af de bedste film nogensinde. Brando var tilbage, og han vandt tilmed sin anden Oscar, 18 år efter han senest blev hædret med prisen. Dog valgte Brando at afslå prisen i en efterhånden historisk prisceremoni, hvor Apache-medlemmet Sacheen Littlefeather afslog prisen på vegne af Brando.
Udover at have vundet en Oscar for ’The Godfather’ blev Brando også året efter nomineret for Bedste Mandlige Hovedrolle for filmen ’Last Tango in Paris' (1972).
Der gik dog ikke længe før Brando igen var omdrejningspunktet i en række sager om manglende forberedelse og en uvillighed til at lære replikker. Mest notorisk er hans optrædener i henholdsvist Superman (1978) og Coppolas Apocalypse Now (1979).
Til trods for endnu en Oscar-nominering i 1990 for filmen ’A Dry White Season’ skulle Brandos karriere aldrig nå fortidens højder igen. Hans senere år var præget af familiekriser, og skuespilleren isolerede sig henholdsvis i sit hjem i Los Angeles og sin ferieø på Tahiti. Bortset fra når han tog enkelte roller for at tjene penge. Hans sidste filmrolle blev i The Score (2001) overfor en anden method acting-legende, Robert De Niro.
Brando er for sin banebrydende stil gentagende gange krediteret som værende forbillede og det helt store idol for en lang række af tidens største skuespillere. Det tæller bl.a. Al Pacino, Robert Duvall, James Norton, Jack Nicholson, James Caan, Martin Sheen, Johnny Depp og Sean Penn.
Marlon Brando døde i 2004 som 80-årig.
Bredt anerkendt som værende en af de bedste skuespillere nogensinde, er Marlon Brando en af de helt store Hollywood-ikoner, og frontløber for den omdiskuterede skuespilsstil ”method acting”.
Brando havde en særdeles hård opvækst og var søn af en alkoholisk mor, og en voldelig – og ofte fraværende – far, som Brando selv beskrev på følgende måde i dokumentaren ’Listen to Me Marlon’: ”Min far var hård. Han var en slagsbror, en mand uden meget kærlighed i sig... Han holdt sig væk hjemmefra. Drak og rendte efter damer overalt i Midtvesten... Han plejede at slå mig, og det var uden nogen god grund”.
Brando begyndte at interessere sig for skuespil i en ung alder, da han imiterede dyrene på sin mors gård for at muntre hende op. Det tog dog flere år, før han besluttede at forfølge skuespillet som karriere.
Efter at være blevet bortvist fra et militært opdragelsesakademi, blev han hjemløs som 18-årig og drog til New York, hvor han arbejdede forskellige jobs, mens han studerede skuespil under sin mentor, Stella Adler. At Brando valgte at studere skuespil, var ikke grundet et specifikt ønske om at være skuespiller. Det skyldtes derimod, at han manglede penge, og at han fandt en gruppe mennesker, der - for første gang i hans liv - accepterede ham.
Under Stella Adler blev Brando oplært i en ny form for skuespil, nemlig ”method acting”. Med oprindelse i Rusland og nytænkeren Konstantin Stanislavskij fik ”method acting” sit amerikanske, og derigennem internationale, gennembrud i 1930’ernes New York, hvor bl.a. teatergruppen, der gik under navnet ”The Group Theatre” lærte det til deres medlemmer.
Brandos karriere tog hurtigt fart, og efter et par mindre teatre-optrædener fik tidens største teaterinstruktør, Elia Kazan, øjnene op for den unge skuespiller med den unikke stil. Kazan tilbød Brando rollen som Stanley Kowalski i et nyt teaterstykke af forfatteren Tennesee Williams ved navn A Streetcar Named Desire, og det skulle vise sig at være en skelsættende beslutning.
Marlon Brando excellerede i rollen som Stanley Kowalski, og publikum og kritikere var betaget af nykommeren, som indtil da havde været ganske ukendt for den brede befolkning. Da ’A Streetcar Named Desire’ ganske få år efter så skulle filmatiseres af selvsamme Elia Kazan, var det også denne gang med Brando i hovedrollen.
Filmen, som markerede hans blot anden optræden på det store lærred efter ’The Men’ (1950), blev en kæmpe succes. Den blev nomineret til hele 12 Oscars, deriblandt en nominering til Brando for Bedste Mandlige Hovedrolle. Hele verden havde nu fået øjnene op for den dengang 27-årige skuespiller.
Marlon Brando blev natten over en Hollywood-sensation og i hans næste tre film blev han hver gag nomineret til en Oscar, og han vandt den eftertragtede guldstatuette for hans rolle som tidligere bokser der blev havnearbejder, Terry Malloy i filmen On the Waterfront. På daværende tidspunkt var han den yngste mandlige skuespiller nogensinde til at vinde prisen som Bedste mandlige hovedrolle!
’On the Waterfront’ markerede dog også et skifte i Brandos popularitet. I næsten to årtier efterfølgende blev han udskældt for at skabe problemer på settet, være useriøs, glemme sin replikker, nægte at samarbejde og møde op helt uforberedt.
Ved starten af 1970’erne lignede det, at Brandos karriere var forbi, og han blev af Hollywood omtalt som værende persona non grata (en uønsket person). Han havde simpelthen vist sig at koste studierne for mange penge ved at sløse med sit arbejde for mange gange.
Brandos karriere fik dog en renæssance i starten af 1970’erne, hvor en ung instruktør ved navn Francis Ford Coppola insisterede på, at den engang så anerkendte skuespiller skulle spille hovedrollen som mafia-bossen Don Vito Corleone i hans film The Godfather (1972).
Filmen blev en kæmpe succes og er i dag anerkendt som værende en af de bedste film nogensinde. Brando var tilbage, og han vandt tilmed sin anden Oscar, 18 år efter han senest blev hædret med prisen. Dog valgte Brando at afslå prisen i en efterhånden historisk prisceremoni, hvor Apache-medlemmet Sacheen Littlefeather afslog prisen på vegne af Brando.
Udover at have vundet en Oscar for ’The Godfather’ blev Brando også året efter nomineret for Bedste Mandlige Hovedrolle for filmen ’Last Tango in Paris' (1972).
Der gik dog ikke længe før Brando igen var omdrejningspunktet i en række sager om manglende forberedelse og en uvillighed til at lære replikker. Mest notorisk er hans optrædener i henholdsvist Superman (1978) og Coppolas Apocalypse Now (1979).
Til trods for endnu en Oscar-nominering i 1990 for filmen ’A Dry White Season’ skulle Brandos karriere aldrig nå fortidens højder igen. Hans senere år var præget af familiekriser, og skuespilleren isolerede sig henholdsvis i sit hjem i Los Angeles og sin ferieø på Tahiti. Bortset fra når han tog enkelte roller for at tjene penge. Hans sidste filmrolle blev i The Score (2001) overfor en anden method acting-legende, Robert De Niro.
Brando er for sin banebrydende stil gentagende gange krediteret som værende forbillede og det helt store idol for en lang række af tidens største skuespillere. Det tæller bl.a. Al Pacino, Robert Duvall, James Norton, Jack Nicholson, James Caan, Martin Sheen, Johnny Depp og Sean Penn.
Marlon Brando døde i 2004 som 80-årig.