Woody Allen har skrevet og instrueret, men spiller ikke selv med i denne måske bedst omtalte film fra Cannes Film Festivalen i år. 'Match Point' en realistisk og begavet thriller, der udspiller sig i London.
Chris Wilton (Jonathan Rhys-Meyers) er en tidligere professionel tennisspiller, der tjener til livets ophold som træner i en tennisklub for det engelske aristokrati. Her falder Chloe (Emily Mortimer) for ham, og hun gør et fremragende parti. Snart er Chris' hverdag blevet "det gode liv" - designerbolig, dyre middage, årgangsvin, jagt, og ture på landet i weekenden.
Var det blot ikke lige for kontrasten til alt dette. Den tiltrækkende, men meget lidt succesfulde amerikanske skuespillerinde Nola (Johansson), kommer til London for at søge lykken.
Hermed starter et spil fyldt med intriger og bedrag i denne så atypiske Woody Allen-film, at den ikke engang foregår i New York.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere