007: Spectre
Plakat for '007: Spectre'

007: Spectre

11 år
2 t. 28 min.
Action

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af 007: Spectre
Skuespillere: Daniel Craig, Léa Seydoux, Christoph Waltz, Ralph Fiennes, Dave Bautista, Jesper Christensen, Monica Bellucci, Ben Whishaw, Naomie Harris, Andrew Scott, Rory Kinnear, Stephanie Sigman
Genre: Action
Instruktion: Sam Mendes
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en intens og spændingsfyldt grundstemning, og den indeholder talrige scener med langvarige forfølgelser, slagsmål, skyderier og likvideringer. To scener er mere voldsomme. I den ene af disse scener ses en mand få øjnene presset ind af en lejemorder, for derefter at få halsen drejet om så han dør. I en anden scene ses en af filmens hovedpersoner være spændt fast til en operationsstol og blive boret i ansigtet med små, spidse bor. Begge scener er dog ikke særligt blodigt udpenslede, samt de forløses hurtigt med action, hvor filmens hovedfigurer på positiv vis klarer skærene. Da filmens handling foregår i et tydeligt actionfilmsunivers, hvor de gode sejrer til sidst, vurderes de mere voldelige scener alligevel kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: SF Film

Filmen 'Spectre' (James Bond 24) er en actionfilm med Daniel Craig som den britiske agent

'Spectre' begynder med James Bond på en uautoriseret solomission i Mexico, der efterlader dele af hovedstaden i ruiner.

MI6 er alt andet end begejstrede for agentens rebelske adfærd, og den hæderkronede afdeling er samtidig i fare for at blive nedlagt til fordel for et globalt overvågningssystem.

Bond får karantæne, men det afholder ikke den egenrådige agent fra at fortsætte sin mission. En hemmelig besked fra den tidligere M bringer ham på sporet af en italiensk enke og et forbrydersyndikatet med stor indflydelse på verdens magtbalance. Syndikatet, der kalder sig SPECTRE, bliver ikke kun Agent 007’s hidtil største udfordring. Det trækker også tråde til James Bonds fortid.

I den 24. James Bond-film har Daniel Craig for fjerde gang hovedrollen som agenten med licens til at dræbe. Siden Casino Royale har skuespilleren leveret en mere direkte Agent 007, og til trods for at ’Spectre’ fortsætter i samme stil, er der tale om et indslag, der udviser større begejstring for sit eget univers.

Det flyver med henvisninger til seriens tidligere film, og selvom skurken ikke ligefrem har til huse i en udslukt vulkan, bevæger filmen sig i retning af det mere spektakulære fra de glade dage med Sean Connery og Roger Moore.

Superskurken spilles af den dobbelte Oscar-vinder, Christoph Waltz, der får modspil af filmens Bond-kvinder i form af Monica Bellucci og Léa Seydoux. I øvrigt vender Jesper Christensen tilbage i en betydelig rolle som Mr. White, som man også kunne møde i ’Casino Royale’ og Quantum of Solace.

Med 'Spectre' instruerer Sam Mendes sin anden James Bond-film i træk. (copyright: kino.dk)