Lee
©Scanbox
Plakat for 'Lee'

Lee

15 år
1 t. 56 min.
Biografi / Historisk / Drama / Krigsfilm
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Lee
Premiere: 26.09.2024
Skuespillere: Kate Winslet, Alexander Skarsgård, Josh O'Connor, Andy Samberg, Marion Cotillard, Andrea Riseborough, Noémie Merlant
Genre: Biografi / Historisk / Drama / Krigsfilm
Instruktion: Ellen Kuras
Aldersmærke med vurdering: 15 år
Filmen har en dramatisk grundstemning. Den indeholder scener, der skildrer krigshandlinger, med soldater og civile udsat for overgreb, skudvekslinger og bombardementer. I flere scener ses døde, afkræftede og nøgne kroppe stablet i bunker. Både i levende billeder og på fotografier. I en anden scene ses en soldat få amputeret sit ben. Da de mest dramatiske scener er relativt korte og ikke stærkt udpenslet fremstillet og fordi filmen også indeholder længere roligere passager, vurderes det, at filmen primært vil kunne virke skræmmende eller grænseoverskridende på de yngste børn i alderen 11-15 år. Den får derfor en 15 års vurdering.
Distributør: Scanbox

Kate Winslet spiller Vogues krigskorrespondent Elizabeth Lee Miller i filmen 'Lee' med Jude Law og Josh O'Connor.

Filmen 'Lee' handler om den tidligere supermodel Lee Miller, der rejser til frontlinjen under Anden Verdenskrig som krigsfotograf på en mission for magasinet Vogue for at afsløre skjulte sandheder om Nazityskland.

På trods af de udfordringer hun møder som kvindelig krigskorrespondent, tager Lee nogle af de vigtigste billeder fra krigen. Billeder, hvor linsen ofte var drejet mod alle dem som krigen påvirkede uden for krigszonerne, og som siden har vist sig at være afgørende dokumentation for eftertiden.

Lee Miller nåede meget i sit 70-årige liv, hvor hun udover sit virke som model og krigsfotograf også var muse for Pablo Picasso og Roland Penrose, direktør for sit eget fotostudio, journalist og gourmetkok.

'Lee' er debutfilmen for instruktør Ellen Kuras, der tidligere er blevet anerkendt for sit arbejde som filmfotograf på bl.a. Eternal Sunshine of the Spotless Mind.

Lee Miller spilles af den Oscar-vindende skuespiller Kate Winslet, som får selskab på det store lærred af bl.a. Marion Cotillard (Inception), Josh O'Connor (Challengers) og Alexander Skarsgård (The Northman).