muidhondpromo.jpg
©Solaris Films
Plakat for 'Muidhond'

Muidhond

15 år
1 t. 35 min.
Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Muidhond
Premiere: 19.08.2021
Skuespillere: Tijmen Govaerts
Genre: Drama
Instruktion: Patrice Toye
Aldersmærke med vurdering: 15 år
Filmen, der overordnet er roligt fortalt, har en trist og anspændt grundstemning, hvilket kommer til udtryk i dens fremstilling af en hovedkarakterens kamp med sine pædofile drifter. Den indeholder flere ildevarslende scener, hvor det er uklart om en mand vil forgribe sig seksuelt på en ung pige, og hvor hun giver udtryk for at hun er skræmt og berøringen er uønsket. Den indeholder desuden scener med voldeligt overfald, voldsom håndtering af en ung pige, en ung mands følelsesmæssige sammenbrud og onani i forhold til pædofile drifter. Det vurderes, at de nævnte elementer gør, at filmen kan virke skræmmende eller grænseoverskridende på de yngste børn og unge i aldersgruppen 11-15 år, og filmen får derfor en 15-årsgrænse.
Distributør: Solaris Films

Den hollandske film 'Muidhond' handler om en pædofil, der må kæmpe med sine tendenser, da han får en ung pige som nabo

Filmen 'Muidhond' er fortællingen om den unge mand Jonathan, der netop er blevet løsladt fra fængslet, hvor han var endt grundet anklager om et seksuelt overgreb på en mindreårig.

Beviserne var imidlertid ikke stærke nok til at holde på ham, hvorfor han nu flytter hjem til sin mor. Jonathan hjemsøges imidlertid af sine forkerte lyster, han for alt i verden forsøger at gemme bort og glemme alt om.

Han bliver dog konstant udfordret af sine tanker, og da naboens 9-årige datter gerne vil være venner med ham - uvidende om hans fortid - bliver det kun sværere for Jonathan at holde sin lyster i skak. De to udvikler på trods et venskab, som for Jonathan afføder en kun endnu sværere indre kamp.

'Muidhond' tager hånd om et tabubelagt emne som pædofili, hvor det her er fra den pædofiles synsvinkel, at historien fortælles. En anden film, der også har et sådant tungt emne i spil er 3096 dage, som er den sande og rystende historie om den 10-årige Natascha Kampusch, der holdes fanget af Wolfgang Přiklopil i 8 år, hvor hun blev udsat for fysiske og psykiske overgreb.