freaky1_0.jpg
©UIP
Plakat for 'Freaky'

Freaky

15 år
1 t. 41 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen anmeldt Freaky
Premiere: 12.11.2020
Skuespillere: Kathryn Newton, Vince Vaughn
Instruktion: Christopher Landon
Aldersmærke med vurdering: 15 år
Filmen har en gennemgående gyseragtig stemning med en humoristisk undertone. Der er talrige uhyggelige scener hvor nervepirrende venten efterfølges af chokeffekter og blodig, udpenslet vold. I detaljer ses en lang række drabsmåder. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn under 15 år.
Distributør: UIP

I gyser-komedien 'Freaky' skifter en high school pige krop med en seriemorder. Med Vince Vaughn og af holdet bag 'Happy Death Day'

Gyser-komedien 'Freaky' handler om teenageren Millie, der er lidt af en outsider på sin high school. Det hele ændrer sig dog drastisk på en yderst dramatisk aften.

En brutal seriemorder er nemlig på spil i byen. Flere teenagere bliver således fundet myrdet, hvorfor skrækken naturligvis breder sig på skolen. Morderen vælger da også snart at slå til her, da Millie en aften er helt alene.

Morderen jagter således den 17-årige pige med en okkult kniv i hånden, der på mystisk vis gør, at han og Millie bytter kroppe. Pludselig vågner hun altså op i morderens store krop - og er nu jaget vildt af politiet.

Den ellers store og brutale seriemorder har på samme kropsbyttende vis indtaget teenagerens krop, og nu starter et kapløb mod tiden, inden ombytningen bliver permanent.

'Freaky' er ikke den første film, der byder på kropsbytninger. Det sker bl.a. også i komedien Freaky Friday, hvor en mor og datter skifter krop.

Filmen er desuden både skrevet og instrueret af manden bag Happy Death Day og Happy Death Day 2U, mens den er produceret af Blumhouse Productions, der har film som Get Out, The Purge og Halloween på CV’et. (copyright: kino.dk)