promesse-01.jpg
©Miracle Film
Plakat for 'Løfte ved daggry'

Løfte ved daggry

11 år
2 t. 11 min.
Drama / Romantik
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Løfte ved daggry
Premiere: 07.03.2019
Skuespillere: Pierre Niney, Charlotte Gainsbourg, Jean-Pierre Darroussin, Catherine McCormack, Finnegan Oldfield
Genre: Drama / Romantik
Instruktion: Eric Barbier
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en dramatisk og konfliktfyldt stemning. Der er scener med krigshændelser, skyderi, syge mennesker og mennesker i voldsom følelsesmæssig affekt. I mange scener udviser hovedkaraktererne en truende adfærd, råber, græder og uddeler lussinger. I en kort scene ses to mennesker på afstand have sex efterfulgt af et skænderi med en tredje person. I en anden scene lokkes nogle drenge til at spise levende bløddyr. I en tredje scene skyder en person i selvforsvar en soldat på klos hold. I en fjerde let blodig scene ses en pilot blive ramt og hans fly er tæt på at styrte ned. De dramatiske scener er imidlertid ikke udpenslede. Moderens grænseløse kærlighed til sønnen kommer i flere situationer til at virke grotesk, hvilket tager brodden af de voldsomme følelsesudladninger. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: Miracle Film

Filmen 'Løfte ved daggry' er et fransk drama med Charlotte Gainsbourg baseret på Romain Garys roman 'Morgenrødens løfte' fra 1960

Filmen 'Løfte ved Daggry' er baseret på en af Frankrigs mest berømte forfatteres liv, nemlig den jødiske Romain Gary.

Man følger ham i filmen således fra hans barndom til de unge år som student i Paris, og til sidst som pilot under Anden Verdenskrig i kamp mod tyskerne.

Pierre Niney spiller hovedrollen og har bl.a. medvirket i det roste drama Frantz. Derudover er Charlotte Gainsbourg, der bl.a. er kendt for at spille hovedrollen i to af Lars Von Triers mest kontroversielle film, Antichrist og Nymphomaniac, også på rollelisten, som Romains mor.

Dramaet 'Løfte ved Daggry' er baseret på Romain Garys litterære hovedværk 'Morgenrødens løfte' fra 1960 og er inspireret af hans egen opvækst. Manden bag filmen er den franske instruktør Eric Babier.