still_4_hjertelandet.jpg
©Camera Film
Plakat for 'Hjertelandet'

Hjertelandet

11 år
1 t. 30 min.
Dokumentar / Dansk
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Hjertelandet
Premiere: 20.09.2018
Genre: Dokumentar / Dansk
Instruktion: Janus Metz, Sine Plambech
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Dokumentarfilmen har en gennemgående alvorlig stemning, som udvikler sig stadigt mere dystert. Den behandler en række svære temaer og dilemmaer, som berører de medvirkende dybt og bringer dem ud i modløshed, fortvivlelse eller tårer: Prostitution, fattigdom, at forældre og børn må leve adskilt, vold i ægteskabet, skilsmisser, selvmord og dødsfald i den nære familie. I et enkelt tilfælde ses en afdød i en kiste, men ellers rummer filmen ikke ydre voldsomhed. Da filmen i øvrigt er domineret af rolige dialoger, vurderes det, at den kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: Camera Film

Filmen 'Hjertelandet' er en dansk dokumentarfilm af Janus Metz om området Thy i Nordvestjylland, hvor der bor 926 thaikvinder

Den danske dokumentarfilm 'Hjertelandet' foregår i Thy i Nordvestjylland. Her bor over 900 thaikvinder, der alle er gift med danske mænd.

Det hele startede for 25 år siden, hvor Sommai - en tidligere sexarbejder fra Thailand - blev gift med den lokale jyde Niels. Hun har siden da hjulpet adskillige kvinder fra sit hjemland til Danmark for at blive gift og skabe sig et nyt liv.

Dokumentarfilmen følger nogle af disse par gennem mere end 10 år (2006 til 2017), hvor håbefulde thaikvinder, der søger en bedre fremtid, slår sig ned i dette tyndt befolkede område i Jylland med deres danske mænd, som ellers levede i ensomhed.

'Hjertelandet' er på den måde også en universel fortælling, der undersøger og tager fat på evigt gyldige emner som kærlighed og romantik, videre til drømme kontra hverdag samt familie og forhold.

Janus Metz og hans hustru Sine Plambech, der er antropolog, har sammen både instrueret og skrevet filmen, der forløber over en 10-årig periode. Metz har tidligere instrueret den succesfulde dokumentar Armadillo samt tennisdramaet Borg.