aquariusgalleri6.jpg
©41Shadows
Plakat for 'Aquarius'

Aquarius

15 år
2 t. 26 min.
Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Aquarius
Premiere: 12.04.2017
Skuespillere: Sonia Braga
Genre: Drama
Instruktion: Kleber Mendonça Filho
Aldersmærke med vurdering: 15 år
Filmen har en rolig og varm grundstemning, men den indeholder flere scener med eksplicitte skildringer af voksenseksualitet. I en ellers rolig scene, hvor en familie holder fødselsdag, får en kvinde fx pludseligt flashbacks til et værelse, hvor en mand giver en kvinde oralsex, og i en anden scene kigger en hovedperson gentagende gange ind i en lejlighed, hvor man ser en flok nøgne mænd og kvinde, som dyrker sex med hinanden. Det vurderes på den baggrund, at filmen kan virke skræmmende eller grænseoverskridende på børn under 15 år.
Distributør: 41Shadows

Filmen 'Aquarius' er et brasiliansk drama om en pensioneret kvinde, der nægter at flytte ud af sin lejlighed

Det brasilianske drama 'Aquarius' handler om den 65-årige Clara, der er enke og pensioneret musikanmelder.

Clara er den sidste beboer i bygningen Aquarius, som blev opført i 1940erne i overklasse-området Boa Viagem Avenue. Samtlige nabolejligheder er blevet overtaget af et korrupt byggeselskab, som har andre planer med grunden end beboelse.

Den stædige Clara er dog fast besluttet på at blive boende, indtil hun dør, og denne beslutsomhed fører til konfrontationer med grundejerne. Situationen medfører adskillige overvejelser fra Claras side om hendes omgangskreds, fortid og fremtid.

Brasiliansk film er blandt sjældenhederne i de danske biografer, og de seneste, mest kendte eksempler, har været i den hårdtslående boldgade med City of God og Tropa de Elite.

'Aquarius' er et anderledes afdæmpet drama om almindelige mennesker i klemme i kapitalismens grådighed. Filmen kæmpede om Guldpalmen i Cannes og har modtaget en række priser på festivaler rundt om i verden - bl.a. hovedrolleindehaveren Sonia Braga er blevet hædret ved flere lejligheder. (copyright: kino.dk)