still2_graduation.jpeg
©Camera Film
Plakat for 'Prøven'

Prøven

11 år
2 t. 8 min.
Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Prøven
Premiere: 11.05.2017
Skuespillere: Adrian Titieni, Maria-Victoria Dragus, Vlad Ivanov
Genre: Drama
Instruktion: Cristian Mungiu
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en gennemgående lettere anspændt stemning. Handlingens egentlige dramaer udspiller sig i indholdet af dialogerne. Der er imidlertid også scener med ydre dramatisk indhold: I flere scener ses mennesker alvorlige, forgræmmede eller grædende. I to scener bliver der pludselig kastet sten ind gennem glasruder. En bil påkører en hund. I et overvågningsbillede ses en ung kvinde blive angrebet. To mænd skændes og kommer i håndgemæng. Da det voldsomme imidlertid indgår i en ellers afdæmpet fortælling, ikke er udpenslet, og da ingen ses komme til skade, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 7-11 år. Filmens aldersgrænse fastsættes derfor til 11 år.
Distributør: Camera Film

Filmen 'Prøven' (Graduation) er et rumænsk drama af Cristian Mungiu

Den rumænske film 'Prøven' handler om teenagepigen Eliza, der står over for sine sidste eksamener på gymnasiet.

Eliza bejler til et stipendium, som kan give adgang til et eliteuniversitet i England, men for at alt skal falde i hak, kræver det toppræstationer til eksamen.

En dag lige inden de store prøver bliver Eliza overfaldet og forsøgt voldtaget af en ukendt gerningsmand. Hændelsen lægger sig som en tung skygge over teenageren, og den ellers lyse fremtid synes nu i fare.

Den unge piges far, Romeo, der er en respekteret kirurg, må nu tage sagen i egen hånd og forsøge at navigere i et system, der er præget bureaukrati og korruption.

'Prøven' er et humanistisk drama, hvor samfundskritikken sniger sig ind uden at blive overdøvende, eller at det går ud over følelsen af realisme.

Cristian Mungiu har instrueret, og han stod også bag den fremragende 4 måneder, 3 uger og 2 dage, som blev hædret med Guldpalmen i Cannes. (copyright: kino.dk)