captain_underpants_promo.jpg
©20th Century Fox
Plakat for 'Filmen om Kaptajn Underhyler'

Filmen om Kaptajn Underhyler

7 år
1 t. 21 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen anmeldt Filmen om Kaptajn Underhyler
Premiere: 01.06.2017
Skuespillere: Jordan Peele, Kevin Hart, Ed Helms, Nancy Cartwright
Instruktion: David Soren
Aldersmærke med vurdering: 7 år
Filmen har en humoristisk grundstemning. Den indeholder dog flere let dramatiske scener, hvor der indgår lettere uhyggelige og truende figurer. I en fantasiscene går de to hovedfigurer forandrede og triste rundt i et indkøbscenter, hvor der er robotter, som skyder på hinanden, og hvor en stor, monstrøs figur pludseligt vælter igennem en væg med eksplosioner til følge. I en anden scene ser man et stort toilet, som raserer i gaderne, og som tager de to hovedpersoner til fange. I en afsluttende og lettere dramatisk Cliff hanger-scene ses et mylder af levende toiletter med skarpe og selvlysende tænder, og filmen afsluttes således uden egentlig positiv og rolig forløsning. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på de yngste børn, og den får derfor en 7års-grænse.
Distributør: 20th Century Fox

Filmen 'Filmen om Kaptajn Underhyler' er en animationsfilm baseret på bogen af Dav Pilkey

Animationsfilmen 'Filmen om Kaptajn Underhyler' handler om de to spilopmagere Jimmy og Otto, der går i 4. klasse på en skole styret af en ondskabsfuld inspektør.

Drengene mangler heldigvis ingen fantasi, så da de en dag får muligheden for at hypnotisere den ubehagelige rektor, forvandler de ham selvfølgelig til tegneseriehelten Kaptajn Underhyler. En karakter de helt selv har opfundet. 

Den klodsede superhelt bliver snart god at kende, da den lumske fysiklærer Professor Prutpotte ansættes på skolen.

DreamWorks' 'Filmen om Kaptajn Underhyler' er baseret på tegneserien af Dav Pilkey, og instrueret af David Soren, der tidligere har lavet familiefilmen Turbo. De danske stemmer leveres af Jonas Schmidt og Malte Milner Find som henholdsvis Jimmy og Otto, mens titelhelten spilles af Caspar Phillipson.