Mangler plakat

Diplomati

11 år
1 t. 28 min.
Drama / Krigsfilm
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Diplomati
Premiere: 16.10.2014
Skuespillere: Niels Arestrup, André Dussollier, Burghart Klaußner
Genre: Drama / Krigsfilm
Instruktion: Volker Schlöndorff
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen, der er fortalt i et roligt tempo, rummer enkelte krigsscener med likvideringer og skududvekslinger. I en scene henrettes tre modstandsfolk koldblodigt. I en anden, kortvarig scene skydes en tysk soldat i hovedet. Der klippes imidlertid hurtigt væk fra volden i disse scener, som ikke er blodigt udpenslede. Filmen vurderes derfor kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: UIP

Filmen 'Diplomati' er et 2. Verdenskrigs drama af Volker Schlöndorff om en historisk nat i Paris

Filmen 'Diplomati' foregår om natten, den 25. august 1944, hvor Tysklands militære guvernør i Paris, Dietrich von Choltitz, får besøg af den svenske generalkonsul Raoul Nordling.

Årsagen til det uventede visit er Adolf Hitlers direkte ordre om at jævne byen med jorden, før de allierede styrker tilbageerobrer Frankrigs hovedstad. Nordling lægger ikke skjul på sin agenda, og samtalen udvikler sig til et diplomatisk maraton, der skal redde Paris fra den totale ødelæggelse.

Mødet mellem de to historiske personager er i princippet et kammerspil, men Volker Schlöndorffs (Bliktrommen) filmatisering af Cyril Gelys skuespil føles alligevel ikke som filmet teater. Selvom kameraet bruger mest tid på den altafgørende diskussion mellem Choltitz og Nordling, bevæger det sig også udenfor rummets fire vægge for at møde andre personer, der fik indflydelse på den skæbnesvangre nat.

Niels Arestrup spiller Dietrich von Choltitz, imens Nordling portrætteres af André Dussollier. (copyright: kino.dk)