Mangler plakat

Into the Storm

11 år
1 t. 29 min.
Thriller
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Into the Storm
Premiere: 21.08.2014
Skuespillere: Sarah Wayne Callies, Richard Armitage, Jeremy Sumpter, Alycia Debnam-Carey
Genre: Thriller
Instruktion: Steven Quale
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en stærkt dramatisk grundstemning. Den indeholder lange sekvenser med mennesker i livsfare, som flygter og forsøger at holde stand mod voldsomme naturkræfter. I en scene suges en ung mand op i en ildsøjle og brænder angiveligt op. I en anden scene er et ungt par tæt på at drukne under et sammenstyrtet hus. Scener som disse er præget af frygt og kaos, men viser ikke blodige og udpenslede billeder af de ramte. Det vurderes derfor at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: Warner Bros.

Filmen 'Into the Storm' er en thriller om en tornados ødelæggelser

Filmen 'Into the Storm' begynder i den lille amerikanske by Silverton, der en dag bliver ramt af en tornadostorm af hidtil usete proportioner. Pludselig ligger hele byens skæbne i hænderne på de uberegnelige og livsfarlige hvirvelstorme, og stormjægere forudsiger, at man endnu ikke har set det værste.

De fleste beboere søger ly for den voldsomme vind, og de massive objekter der kastes omkring, men tre grupper vover sig ud i stormen: Et professionelt dokumentarhold, to dumdristige bonderøve og skoleinspektøren Gary, som skal redde sin søn, der er fanget i en sammenstyrtet bygning.

Alle har videokameraer med, som filmer den masseødelæggende storm, der raser omkring dem. Katastrofefilmen er fortalt via ”ægte” optagelser, og hermed blander filmen de adrenalinpumpede begivenheder med found footage-genren, som man ellers oftest ser i gyserfilm som ’The Blair Witch Project’ (1999) og Paranormal Activityserien (2007-2014).

Richard Armitage, bedst kendt som Thorin Oakenshield i Hobbittenfilmene, spiller den modige far, mens Sarah Wayne Callies fra TV-serien ’The Walking Dead’ (2010-) gør ham selskab som stormekspert. (copyright: kino.dk)