Mangler plakat

Don Jon

15 år
1 t. 30 min.
Komedie / Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Don Jon
Premiere: 07.11.2013
Skuespillere: Joseph Gordon-Levitt, Scarlett Johansson, Julianne Moore, Tony Danza, Brie Larson
Genre: Komedie / Drama
Instruktion: Joseph Gordon-Levitt
Aldersmærke med vurdering: 15 år
Filmen har en tvetydig stemning. Den bevæger sig fra ironisk distancering til varm indlevelse. Den indeholder talrige sexscener og klip fra pornofilm. Disse er dog alle soft-core. Når filmen alligevel får 15-års grænse, skyldes det en meget voldsom indledning, der viser en mængde pornografiske klip og billeder, kombineret med et filmklip, hvor en kvinde får skudt en pil igennem øjet. På grund af scener som disse, samt det, at filmen genremæssigt kan være svær at placere og forholde sig til for de 11-12-årige, vurderes det at filmen vil kunne virke skræmmende og/eller grænseoverskridende på børn og unge under 15 år.
Distributør: UIP

Filmen 'Don Jon' er en komedie af skuespiller/instruktør Joseph Gordon-Levitt

Filmen 'Don Jon' handler om Don Martello, der blandt sine venner er kendt som Don Jon, hvilket skyldes hans fremragende evne til at nedlægge kvinder på stribe.

Men de mange one night stands med smukke damer er ikke nok for Jon, der lever en triviel, gentagende tilværelse med styrketræning, syndsforladelser i kirken, familiemiddage og byture med vennerne.

Tomrummet udfylder han med et overforbrug af porno på internettet. Sådan går hans liv i ring, indtil hans søgen efter et mere betydningsfuldt sexliv bringer ham i kontakt med to meget forskellige kvinder, og stiller ham overfor nogle eksistentielle valg om livet og kærligheden.

Komedie-dramaet 'Don Jon' er Joseph Gordon-Levitts spillefilmsdebut som instruktør. Han har selv hovedrollen som scorekarlen og titelkarakteren, der opdager, at tilværelsen kan byde på andet end umiddelbar tilfredsstillelse.

Gordon-Levitt slog igennem med TV-serien '3rd Rock from the Sun' (1996-2001), og på film har han spillet med i så forskellige produktioner som (500) Days of Summer (2009), Inception (2010) og The Dark Knight Rises (2012).

De to kvindelige hovedroller spilles af Scarlett Johansson (The Avengers) og Julianne Moore (The Kids Are All Right), imens Hollywood-kollegerne Anne Hathaway, Channing Tatum, Cuba Gooding Jr. har kortvarige gæsteoptrædener.