Mangler plakat

Walesa - Håbets mand

11 år
2 t. 7 min.
Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Walesa - Håbets mand
Premiere: 12.06.2014
Skuespillere: Robert Wieckiewicz, Agnieszka Grochowska
Genre: Drama
Instruktion: Andrzej Wajda
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en gennemgående konfliktfyldt stemning præget af politiske uroligheder og social nød. Den har en stærk tone af realisme dels ved brug af historiske optagelser fra begivenheder og dels ved urolig og sort/hvid fotografering, der efterligner dokumentarisme. I mange scener ses konflikter i form af demonstrationer eller skænderier mellem personer. En række scener har voldelig karakter: Politi slår løs på og jager demonstranter, arresterede slås med knipler eller sparkes liggende. En scene beskriver hvordan en mand får benet kørt over af en kampvogn mens han skriger. Da volden imidlertid ikke er udpenslet, og da hovedpersonen beskrives med en stærk overlevelsesvilje, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: Camera Film

Filmen 'Walesa - Håbets mand' er et bioigrafisk drama af Andrzej Wajda om Lech Walesa

Filmen 'Walesa - Håbets mand' begynder i 1970, hvor Lech Walesa er elektriker på værftet i Gdansk, men han er utilfreds med tingenes tilstand i Polen.

Sammen med andre aktivister begynder han at organisere arbejderne i ikke-kommunistiske fagforeninger, der går imod regeringens kontrollerede system.

Walesa vinder manges støtte, ikke mindst på grund at sit karismatiske ydre, og med sin hustru Danuta ved sin side, kommer han til at lede oppositionen i Polen. Det er ikke en ufarlig opgave, og et opgør mod autoriteterne er i vente. 

Polens, til tider turbulente, politiske situation er godt materiale til en film, og den anerkendte instruktør Andrzej Wajda har allerede to gange skildret den anti-kommunistiske opposition i filmene ’Marmormanden’ (1976) og ’Jernmanden’ (1981), der blev belønnet med Guldpalmen i Cannes.

’Walesa - håbets mand’ afslutter trilogien ved at skildre den måske mest markante, politiske skikkelse i landet, Lech Walesa. (copyright: kino.dk)