Mangler plakat

Dannys dommedag

11 år
1 t. 30 min.
Thriller / Dansk
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Dannys dommedag
Premiere: 09.10.2014
Skuespillere: William Jøhnk Nielsen, Thomas Garvey, Emilie Werner Semmelroth, Peter Gantzler, Camilla Bendix, Lars Mikkelsen, Allan Hyde
Genre: Thriller / Dansk
Instruktion: Martin Barnewitz
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en uhyggelig, spændingsladet og truende grundstemning, og den benytter sig i stort omfang af klassiske gysereffekter i timing og på både lyd- og billedside. Enkelte scener beskriver en kraftig mobning af en teenager. Adskillige andre scener præges af forfølgelse, angst og panik, hvor hovedfigurerne er i overhængende fare for at blive angrebet af ukendte monstre. I en scene søger en af hovedfigurerne tilflugt i en bil, og et monster gennemborer bilens tag i et forsøg på at trænge ind til ham. I en anden scene gemmer to hovedfigurer sig i et badekar, mens en truende klo nærmer sig. I en tredje er en hovedfigur direkte truet af et af monstrene. Da filmen imidlertid forløses i en positiv stemning, volden ikke er udpenslet, og da ingen af hovedfigurerne kommer alvorligt til skade, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: SF Film

Filmen 'Dannys dommedag' er en dansk spændingsfilm om en invasion af usædvanlige rovdyr

Danny er en helt almindelig og lidt genert teenager, der er hemmeligt forelsket i Rie fra skolen og mildest talt træt af sin lillebor, William, som hele tiden ender i problemer.

Derhjemme har deres far barrikaderet sig på sit arbejdsværelse med skriveblokering, mens mor gør en ihærdig indsats for at holde sammen på tropperne. Men da mystiske rovdyr angriber byen og indtager Dannys hjem, må han og William stå sammen for at undslippe de farlige væsner.

Invasionsfilmen er nærmest per definition en amerikansk genre, men Martin Barnewitz (Kollegiet) sætter den i en pæredansk kontekst med ’Dannys dommedag’ som en spændingsfilm for unge.

William Jøhnk Nielsen spiller titelkarakteren og lyste tidligere op som den ene søn i Susanne Biers Hævnen. Blandt de rutinerede biroller finder vi Peter Gantzler, Lars Mikkelsen og Camilla Bendix (De grønne slagtere). (copyright: kino.dk)