whitehousedownpromo.jpg
©UIP

White House Down

11 år
2 t. 11 min.
Action
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af White House Down
Premiere: 19.09.2013
Skuespillere: Channing Tatum, Maggie Gyllenhaal, Jamie Foxx, Richard Jenkins, Jason Clarke, Lance Reddick, Joey King
Genre: Action
Instruktion: Roland Emmerich
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen, som har en gennemgående intens og spændingsladet stemning, indeholder en lang række scener med biljagter, skyderier, eksplosioner, slagsmål og drab. Imidlertid er vores hovedpersoner hårdføre og næsten usårlige helt hinsides det realistiske, samtidig med at de kommenterer de voldsomme situationer humoristisk og med overskud. Volden er hverken udpenslet eller specielt blodig og filmen følger en handlingsmodel, der er velkendt fra actionfilm. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: UIP

Filmen 'White House Down' er en ny actionfilm af instruktøren bag 'Independence Day' og '2012'.

I filmen 'White House Down' drømmer politimanden John Cale om at arbejde for Secret Service og beskytte den amerikanske præsident i Det Hvide Hus.

Hans datter er begejstret ved tanken om en far som livvagt for verdens mest magtfulde person, men til den endelige jobsamtale får Cale et afslag.

Far og datter må i stedet nøjes med en rundtur i præsidentens berømte residens i Washington, D.C., men timingen kunne ikke have været dårligere.

På samme tidspunkt angribes Det Hvide Hus af en svært bevæbnet paramilitær gruppe, og John Cale må nu gribe til handling for at beskytte sin datter og landets øverste leder.

Hvis handlingen lyder bekendt, er der noget om snakken. ’Olympus Has Fallen’, der fik biografpremiere i foråret, havde stort set det samme plot, men to film om det samme emne er ikke et usædvanligt Hollywood-fænomen.

Meteorfilmene ’Armageddon’ og ’Deep Impact’ fik i 1998 premiere med tre måneders mellerum, og året forinden var der to måneder imellem de vulkanorienterede ’Dante’s Peak’ og ’Volcano’.

Årets andet angreb på Det Hvide Hus er instrueret af Roland Emmerich, der tidligere har ødelagt præsidentens bolig i både ’Independence Day’ (1996) og ’2012’ (2009).

Rollen som familiefar med Secret Service-drømme spilles af Channing Tatum (G.I. Joe), Jamie Foxx (Ray) spiller præsidenten, og der er biroller til bl.a. Maggie Gyllenhaal (The Dark Knight), Jason Clarke (Zero Dark Thirty) og James Woods (Videodrome).