Abraham Lincoln: Vampire Hunter - 3D

Censur 15
02. Aug 2012
105 min
Twentieth Century Fox
Abraham Lincoln: Vampire Hunter
Billede
(© Twentieth Century Fox )
Billede
(© Twentieth Century Fox )
0.0 / 6
Brugere (0)
3.2 / 6
Medier (5)
Bedøm selv filmen:

I filmen 'Abraham Lincoln: Vampire Hunter' har USA's 16. præsident (Benjamin Walker) en hemmelighed. Han er vampyrjæger om natten, og han er på en mission for at redde landet fra en forestående invasion af de blodsugende bæster.

Det hele starter i 1818, hvor den unge Lincoln og hans forældre arbejder på en plantage ejet af Jack Barts (Marton Csokas). En af slaveejerne angriber en ung, sort dreng, og Lincoln griber ind.

Men episoden får Lincolns far fyret, hvorefter Barts forgifter og dræber hans mor. Ni år senere søger Abraham Lincoln stadig hævn over Barts, som han finder og forsøger at komme til livs.

Det viser sig, at Barts er en vampyr, og det lykkes ham udelukkende at slippe derfra med livet i behold takket være uventet hjælp fra den mystiske mand Henry Sturgess (Dominic Cooper). Sturgess fortæller Lincoln om vampyrerne og tilbyder at træne ham til at blive ægte vampyrjæger.

Som titlen på filmen antyder, er det næppe den mest historisk korrekte skildring af USA’s tidligere præsidents liv, der her er tale om. Derimod er 'Abraham Lincoln: Vampire Hunter' baseret på Seth Grahame-Smiths bog af samme navn, som er en såkaldt mashup-bog, der blander historiske fakta eller klassisk litteratur med ofte overnaturlig fiktion.

Benjamin Walker har medvirket i dramaet 'Kinsey' (2004) og 'Flags of Our Fathers' (2006), men ’Abraham Lincoln: Vampire Hunter’ markerer hans første store hovedrolle.

Filmen er instrueret af Timur Bekmambetov (Mørkets vogtere, Wanted) og baseret på Seth Grahame-Smiths roman.

'Abraham Lincoln: Vampire Hunter' kan også ses i 2D.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: