Da 17-årige Paul slutter sig til Vestfronten under 1. verdenskrig, bliver hans umiddelbare begejstring snart knust af virkeligheden i skyttegravene. Soundvenues anmelder skriver (til 6 stjerner): ’En af de smukkeste, mest gruopvækkende film fra nyere tid. Den tyske soldats rejse fra uskyldig ungdom til sjæleknust skyttegravssoldat er ikke bare en tiltrængt indsigt i Første Verdenskrig, men også en hjerteskærende fortælling om den rædsel, vi mennesker kan udsætte hinanden for – og alt det, der går tabt undervejs.’