Action-thrilleren 'Argylle' er starten på en ny storslået spionfranchise baseret på Ellie Conways kommende roman af samme navn.
Elly Conway, succesrig forfatter til en række spionageromaner, synes det bedste i verden er at sidde derhjemme med sin computer og sin kat, Alfie. Men da handlingerne i Ellys fiktive bøger – som centrerer sig om den hemmelige agent Argylle og hans mission om at optrevle et globalt spionsyndikat – begynder at afspejle en virkelig spionorganisations hemmelige handlinger, kan Elly godt glemme alt om stille aftener derhjemme.
Ledsaget af den katteallergiske spion Aiden, løber Elly (med Alfie i sin rygsæk) rundt i verden for at være et skridt foran morderne, og snart begynder grænsen mellem Ellys fiktive verden og hendes virkelige verden at skride.
Instruktøren er Matthew Vaugh, der senest har stået bag agent-filmene om Kingsman, mens manuskriptforfatteren tidligere har skrevet bl.a. Pan og Wonder Woman.
'Argylle' vil "genopfinde spiongenren" har Vaugh udtalt, der også sammenligner manuskriptet med Ian Flemings 007-bøger.
Filmens titelsang laves af popstjernen Dua Lipa, der også ses i en birolle overfor bl.a. Bryce Dallas Howard, Henry Cavill og Samuel L. Jackson.
Brugernes anmeldelser
3,4
36 brugere