I det tyske drama 'Barbara' er titelpersonen en ung børnelæge, der som straf for at ansøge om visum til Vesten bliver forflyttet til et hospital i en lille kystby i 80’ernes Østtyskland. Barbara er først fast besluttet på at flygte, men hun bliver konstant overvåget af Stasi.
Trods sin frygt for at hospitalschefen André er stikker, tiltrækkes hun imidlertid af ham, og da Barbaras vesttyske kæreste forsikrer hende om, at han nok skal forsørge hende, når hun kommer til Vesten, vokser hendes tvivl. Kan livet på den anden side af Jerntæppet virkelig give hende den frihed, hun længes efter?
Selvom 'Barbara' er fiktion, har instruktør og manuskriptforfatter Christian Petzold fundet inspiration til filmen i en østtysk læges erindringer.
Filmen vandt Sølvbjørnen for Bedste instruktion ved Berlinalen i år, og den er Tysklands bud på en Oscar-nominering for Bedste udenlandske film. I hovedrollerne som Barbara og André ses tyske Nina Hoss og Ronald Zehrfeld.
Brugernes anmeldelser
6,0
2 brugere