Ben-Hur

Censur 15
01. Sep 2016
125 min
SF Studios
Ben-Hur
Billede
(© SF Studios)
Billede
(© SF Studios)
0.0 / 6
Brugere (0)
2.8 / 6
Medier (4)
Bedøm selv filmen:

Filmen 'Ben-Hur' handler om den jødiske adelsmand, Judah Ben-Hur, der bliver uretmæssigt beskyldt for forræderi. Anklageren er hans egen stedbror, Messala, som er officer i den romerske hær.

Ben-Hur bliver solgt som slave og ender på en galej - skilt fra sin familie og kvinden, han elsker. Fem år senere har den ydmygede mand kun hævn for øje, men i stedet sker der noget ganske andet, da han møder en helt særlig skikkelse, der måske er selveste Messias.

Den episke film er baseret på Lew Wallaces roman 'Ben-Hur: A Tale of the Christ', som allerede er blevet filmatiseret flere gange. Stumfilmsudgaven fra 1925 blev hyldet i sin samtid, men den mest kendte version er fra 1959. Med 11 Oscar-statuetter, en karismatisk Charlton Heston i titelrollen og en imponerende stridsvognsscene står denne som en af historiens mest markante storfilm.

I den nye udgave har danske Pilou Asbæk, der allerede befinder sig godt i internationale produktioner som Lucy og 'Game of Thrones', en rolle som den romerske præfekt, Pontius Pilatus.

Ben-Hur spilles af Jack Huston, og det er den 33-årige englænders største filmrolle til dato, men han har tidligere kunnet opleves i alsidige værker som The Twilight Saga: Eclipse, American Hustle og The Longest Ride. (copyright: kino.dk)

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: