Bob Marley: One Love
©Bob Marley: One Love / UIP
Plakat for 'Bob Marley: One Love'

Bob Marley: One Love

11 år
1 t. 44 min.
Drama / Musikfilm / Biografi

Anmeldelser fra medierne

(6)

Berlingske
"Ja, Bob Marley var stor - men filmen om reggaeikonet svigter fælt i sin beskrivelse af sangerens rastafarireligion." (Kristian Lindberg)
Børsen
"Vi forbliver lidt ligeglade med Bob Marley på trods af den store musikere og kunstner, som han var. Heldigvis er der masser af fantastisk musik i filmen, som minder os om, hvor levende og hvor overlevende reggaemusikken er." (Michael Solgaard)
Filmmagasinet Ekko
"Vi bliver ikke meget klogere på Bob Marley i tonedøv og alt for pæn film, der forsøger at score kassen på reggae-legendens kærlighedsbudskab." (Kjartan Hansen)
Information
"Den aktuelle Bob Marley-biopic er ikke stor filmkunst, men den fortæller fornemt om en mand, der ikke interesserede sig for penge, men retfærdighed." (Ralf Christensen)
Jyllands-Posten
"'Bob Marley: One Love' skildrer Marley som musiker, ægtemand, far, fredsmægler og ikon. Men man kommer aldrig tæt på ham som menneske. Dertil er filmen for konfliktsky." (Freja Dam)
Kristeligt Dagblad
"Elegant er det ikke. Heldigvis har ”Bob Marley: One Love” en sympatisk og afdæmpet hovedskuespiller i Kingsley Ben-Adir, der får skabt et troværdigt menneske ud af Marley." (Per Juul Carlsen)
Politiken
"12 år efter Kevin MacDonalds dokumentarfilm 'Marley’ kommer nu en spillefilm om reggaekongen Bob Marley. Det er en helgenbiografi, men historiens og musikkens vigtighed er intakt." (Kim Skotte)
Soundvenue
"'Bob Marley: One Love' starter lovende med en højdramatisk og voldelig politisk konflikt – men så tager filmen en ærgerligt kedelig drejning." (Morten Kildebæk)

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Bob Marley: One Love
Skuespillere: Kingsley Ben-Adir, James Norton, Lashana Lynch, Michael Gandolfini, Tosin Cole
Genre: Drama / Musikfilm / Biografi
Instruktion: Reinaldo Marcus Green
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen byder på en spændingsmættet grundstemning. Den indeholder flere dramatiske scener med krig, skud og vold. Der er også en scene, hvor en kvinde konfronteres med en pistol foran hendes hoved, efterfulgt af et hørbart skud. Hovedpersonen udsættes gentagne gange for livsfarlige situationer, og på et tidspunkt bliver han skudt og såret. Da de dramatiske scener forløses positivt, ikke er udpenslede og ofte er kortvarige, og filmen også indeholder scener med venskab, kærlighed og en behagelig musikalsk lydside vurderes det, at filmen kun kan virke skræmmende for de yngste i aldersgruppen 7-11 år. Filmen får derfor en 11-års mærkning.
Distributør: UIP

'King Richard'-instruktøren står bag filmen om reggae-legenden Bob Marley, der spilles af Kingsley Ben-Adir.

Filmen 'Bob Marley: One Love' tegner et portræt af reggae-legenden Bob Marleys liv og en hyldest til det liv og musik-ikon som inspirerede flere generationer med sit budskab om kærlighed og sammenhold. 

For første gang kommer historien om Bob Marley på det store lærred, hvor publikum kan opleve den stærke historie om de mange udfordringer men også rejsen bag sangeren og musikerens revolutionære musik. 

'Bob Marley: One Love' er produceret i samarbejde med Bob Marleys familie. Rollen som Bob Marley varetages af den britiske skuespiller Kingsley Ben-Adir, der tidligere har spillet ikonet Malcolm X i den Oscar-nominerede film One Night in Miami....

På rollelisten finder man desuden No Time to Die-stjernen Lashana Lynch samt James Norton (Little Women) og Michael Gandolfini (The Many Saints of Newark).

Filmen er instrueret af Reinaldo Marcus Green, der tidligere har instrueret filmen King Richard samt den anmelderroste serie 'We Own This City'.