'Bottle Shock' foregår i 1976, året hvor alt blev forandret indenfor vinens verden pga. en blindsmagning i Frankrig, hvor californiske vine sensationelt vandt over de franske.
For den britiske vinhandler Steven Spurrier, Alan Rickman (Harry Potter og de Vises Sten), findes der ikke noget bedre end fransk vin. Det til trods for rygterne om, at det er Californien som kommer til at stå for fremtidens bedste vine.
Sikker i sin sag om at vingårdene i Napa Valley ikke er nogen alvorlig konkurrence for de etablerede franske vinhuse, udfordrer han amerikanerne til en blindtest.
Men da han opdager en dal fuld af ambitiøse, dygtige og erfarne vinproducenter som Jim Barrett, Bill Pullman (Independence Day), frygter han, at pr-stuntet kan ændre vinens historie for altid.
Brugernes anmeldelser
5,3
3 brugere