Blake Edwards’ tidløse filmatisering af Truman Capotes novelle ’Breakfast at Tiffany’s’ forlenede Audrey Hepburn med en af sine fineste stunder i rollen som society-pigen Holly Golightly. Holly bor alene i en New York-lejlighed og er personificeringen af den uafhængige moderne kvinde. Filmen skildrer hende med lige dele beundring og melankoli. Hun er faktisk så selvstændig, at hun end ikke har navngivet sin kat af frygt for at binde sig for meget til den. Hollys ubekymrede livsstil bliver imidlertid sat på prøve, da hun møder sin skriveblokeringsramte forfatter-nabo, der hellere end gerne vil have et forhold til hende. Alene still-fotografierne fra filmen har ikon-status. Og så glemmer man aldrig Henry Mancinis charmerende musik. Oplev klassikeren i en digitalt restaureret kopi.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6