Der er intet rum for tilfældige gademøder i 'Neighbouring Sounds', debutfilmen fra den brasilianske instruktør Kleber Mendonca Filho, herhjemme kendt særligt for Aquarius. Hans debut finder sted i et lukket kvarter, hvor lokale sikkerhedsfolk patruljerer på gaden, og de rige beboere kun forstyrres af larmen fra omverdenen. Alt fremmed, alt ukendt, er fjernet fra gaden, der i stedet bliver et rum hvor den sociale ulighed og historiske uretfærdighed tydeliggøres. Neighbouring Sounds imponerede i 2012, og vandt blandt New Talent Grand PIX herhjemme, og siden da er den blevet en nøglefilm til at forstå latinamerikansk historie, hvor fortidens uomgjorte uretfærdigheder er vendt tilbage i form af ledere som Bolsonaro.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6