Kevin Smiths kultklassiker Clerks fra 1994 var en master class i, hvordan man laver film med mikrobudget. Den sort/hvide æstetik og den klaustrofobiske setting i den lille købmand i New Jersey, hvor to fyrer prøver at få tiden til at gå, er nærmest definitionen af ikonisk.
Det er 16 år siden efterfølgeren Clerks 2 kom ud og nu får vi igen mulighed for at genbesøge kiosken med mange af de samme skuespillere samt nu også Rosario Dawson, der tilslutter sig castet efter bl.a. at have spillet Ahsoka Tano i Star Wars-universet.
I den nye film går Kevin Smith meta på det univers, han har skabt. Historien går nemlig på, at efter Randal en dag overlever et hjerteanfald, beslutter ham og hans makker Dante sig for at lave en film om deres liv i købmanden Quick Stop. De laver så at sige deres helt egen ’Clerks’.
Kevin Smith er endnu engang både instruktør og forfatter på filmen, og han vil selvfølgelig også genbesøge sin rolle som den stille halvdel af Jay og Silent Bob.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere