daddys_home_gallerip.jpg
©UIP
Plakat for 'Daddy's Home'

Daddy's Home

11 år
1 t. 36 min.
Komedie

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Daddy's Home
Skuespillere: Will Ferrell, Mark Wahlberg, Linda Cardellini, Thomas Haden Church, Bobby Cannavale, Hannibal Buress, Paul Scheer, Owen Vaccaro
Genre: Komedie
Instruktion: Sean Anders
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en humoristisk, men til tider også barsk stemning. Den indeholder dramatiske scener med en mand der kommer til skade under voldsomme uheld. Det vurderes at humoren vil virke formildende på dramatikken for de lidt større børn. Under hensyntagen til især aldersgruppen 7-9-årige får filmen derfor 11-årsgrænse
Distributør: UIP

Filmen 'Daddy's Home' er en komedie med Will Ferrell og Mark Wahlberg som rivaliserende fædre

I 'Daddy’s Home' er Brad lykkeligt gift, og han elsker sine to bonusbørn fra hans kones tidligere forhold.

Børnene er dog ikke begejstrede for deres stedfar, men hans dedikerede tilgang til diverse familieaktiviteter giver pote, og snart ånder der fred og ro i den lille familie.

Men en dag kommer børnenes biologiske far, Dusty Mayron, på besøg. Dusty er stort set alt, hvad Brad ikke er, og han er fast besluttet på at vinde kampen om børnenes kærlighed. Uanset hvor mange beskidte tricks det kræver at blive verdens bedste far.

Will Ferrell og Mark Wahlberg genoptager det gode samarbejde, eller mangel på samme, som prægede komedien The Other Guys, hvor deres vidt forskellige personligheder også blev spillet ud mod hinanden. Stilen er denne gang mindre action-orienteret, da handlingen fokuserer på børnefødselsdage, idrætsstævner og alt muligt andet familierelateret, der kan føre til diverse pinlige optrin mellem rivaliserende fædre.

'Daddy’s Home' er instrueret af Sean Anders, der tidligere har stået bag komedier som Sex Drive og Horrible Bosses 2. (copyright: kino.dk)