EVENT Die Asta, en feminist forud for sin tid: Stumfilmene 'Afrunden' og 'Den sorte drøm' med oplæg og live klaver
Foredragsholder og filmpianist Ronan Thalmay fortæller levende og engageret om dansk stumfilms storhedstid mens han spiller til udvalgte guldalderperler. Stjernen Asta Nielsen – ’Die Asta’ – er stumfilmens modstykke til Karen Blixen: Frigjort, selvstændig, mystisk, flamboyant. En forkæmper for ligestilling, som i lyset af MeToo er en sand heltinde. Hendes erotiske debut i ’Afgrunden’ er legendarisk og rollen i den ’Den sorte drøm’ fascinerende.
’Afgrunden’ er ikke alene Urban Gads og Asta Nielsens debutfilm, men også den film, der mest fornemt repræsenterer dansk films mest berømte genre, det erotiske melodrama. Asta Nielsen spiller klaverlærerinden, der lokkes bort fra en tryg forlovelse med en præstesøn af cowboyen og hestebetvingeren Poul Reumert. ’Afgrunden’ spilder ikke tiden med kedelige svinkeærinder, men fortæller den mættede historie i hektiske scener med intenst skuespil. Centralt står den berømte gauchodans, hvor Asta med en sex-appeal, som i dag stadig er glødende hot, gnider sig op ad en bagbundet Poul Reumert.
Dansk stumfilms to verdensstjerner, Asta Nielsen og Valdemar Psilander, spiller over for hinanden i ’Den sorte Drøm’, et højspændt trekantsdrama med de faste ingredienser: lidenskabelig kærlighed, jalousi og hævn. Persongalleriet er en eksotisk cirkusprinsesse, en ung, flot greve og en kynisk forretningsmand.
Brugernes anmeldelser
3,3
3 brugere