du_er_den_-_foto_0.jpg
©Warner Bros.
Plakat for 'Du er den'

Du er den

7 år
1 t. 40 min.
Komedie
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Du er den
Premiere: 28.06.2018
Skuespillere: Jeremy Renner, Jon Hamm, Ed Helms, Jake Johnson, Hannibal Buress, Annabelle Wallis, Isla Fisher, Leslie Bibb, Rashida Jones, Brian Dennehy
Genre: Komedie
Instruktion: Jeff Tomsic
Aldersmærke med vurdering: 7 år
Filmen har en let og humoristisk grundstemning. Den indeholder flere scener med hektiske forfølgelser og voldelig falde-på-halen-humor, hvor personer slår sig. I forskellige scener får personer stole i hovedet, falder til jorden fra flere meters højde, ryger gennem ruder og indgår i slagsmål. Da ingen kommer alvorligt til skade og de voldsomme scener konsekvent indgår i en humoristisk sammenhæng, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Distributør: Warner Bros.

Filmen 'Du er den' (Tag) er en komedie med Jon Hamm og Jeremy Renner om en gruppe kammerater, som leger fangeleg rundt i USA

Komediefilmen 'Du er den' (Tag) følger en gruppe tidligere klassekammerater, der over de seneste 30 år har leget tagfat i én hel måned hvert år - og over tid taget mere og mere ekstreme metoder i brug.

I år er dog et ganske særligt år. Den smarte Jerry skal nemlig giftes, og det er en oplagt mulighed for vennerne til at fange ham for første gang nogensinde. De fire venner, inklusiv den enes kone og en journalist, lægger derfor den perfekte plan til at få Jerry ned med nakken, men det er alligevel ikke så nemt, som de håbede.

'Du er den' er baseret på en virkelig historie om en vennegruppe, der tog tagfat-legen til det ekstreme og rejste rundt i USA for at fange hinanden. Netop vennegruppen og deres indbyrdes dynamikker har vi set som udgangspunkt for mange populære film de senere år, fx Tømmermænd i Vegas, De Satans Chefer og ikke mindst den danske Klassefesten.

Under filmen brækkede en af hovedrollerne, Jeremy Renner, begge sine arme i et stunt, men forsatte alligevel optagelserne - helt i filmens ånd, der netop tager tematikker som sammenhold og venskab op. (copyright: kino.dk)