dusomerihimlenpromo2.jpg
©Scanbox
Plakat for 'Du som er i himlen'

Du som er i himlen

15 år
1 t. 25 min.
Drama / Dansk
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Du som er i himlen
Premiere: 10.02.2022
Skuespillere: Flora Ofelia Hofmann Lindahl, Stine Fischer Christensen, Lisbet Dahl, Thure Lindhardt, Kirsten Olesen, Cyron Melville, Albert Rudbeck Lindhardt, Jesper Asholt, Flora Augusta
Genre: Drama / Dansk
Instruktion: Tea Lindeburg
Aldersmærke med vurdering: 15 år
Filmen har en tiltagende dramatisk og mørk stemning. Den indeholder en række voldsomme scener, hvor en person er i langvarig stor smerte og bløder kraftigt, og hvor børn er bange og ulykkelige. I dramatiske drømmesyn ses endvidere en brændende person og en uvejrshimmel, hvor det regner med blod. Det vurderes på den baggrund, at filmen vil kunne virke skræmmende og grænseoverskridende på børn under 15 år.
Distributør: Scanbox

Filmen 'Du som er i himlen' med Thure Lindhardt er en filmatisering af den danske bogklassiker 'En Dødsnat' fra 1912 af Marie Bregendahl

Det danske periodedrama 'Du som er i himlen' er en filmatisering af den danske bogklassiker 'En Dødsnat' fra 1912 af Marie Bregendahl.

Filmen følger tre generationer af kvinder på en gård i 1800-tallet, nemlig den 14-årige Lise, hendes faster og hendes farmor.

Lise er den ældste i en stor børneflok og nyder den sidste tid på gården, inden hun skal rejse væk for at gå i skole. Men da hendes mor går i fødsel, må den unge pige påtage sig ansvaret for sine søskende, som bliver urolige i deres mors fravær.

Som natten falder på må Lise for alvor træde i karakter, og barnlig opførsel må snart høre fortiden til.

'Du som er i himlen' instrueres af den spillefilmsdebuterende Tea Lindeburg, der tidligere har stået bag flere projekter på og for DR og TV2 samt Netflix-serien Equinox baseret på Lindeburgs egen podcast.

Periodedramaet har opnået stor anerkendelse i udlandet, hvor filmen på den prestigefyldte San Sebastian International Film Festival vandt for både Bedste hovedrolle og instruktør. (copyright: kino.dk)