I filmen ’Exodus’ er Moses halvbror til Ramses, der hersker over hele Egypten, hvor han holder flere hundredtusinde israelitter som slaver.
Efter et tegn fra Gud skal Moses føre folket ud af Egypten, men forslaget falder ikke i god jord hos Ramses, der nægter at frigive slaverne. Landet rammes derfor af 10 plager, og til sidst må Moses føre sin slægt mod havet for at undslippe Ramses og hans massive hær.
Exodus er det latinske navn for Anden Mosebog, og det er ikke første gang, at historien om Moses filmatiseres. Den mest kendte er The Ten Commandments med Charlton Heston i hovedrollen, og den seneste udgave i biograferne var animationsfilmen The Prince of Egypt. Til gengæld er ’Exodus’ den første film, der kan fortælle historien med et arsenal af moderne computereffekter til rådighed, og derfor er der først og fremmest tale om en adventurefilm for fuld udblæsning.
Ridley Scott står for instruktionen, imens Moses og Ramses spilles af hhv. Christian Bale og Joel Edgerton. På den imponerende rolleliste finder man desuden den danske skuespiller Dar Salim. (copyright: kino.dk)
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere